Status
Available
Call number
Library's review
Frankrig, ca 1932
Indeholder kapitlerne "1. Den søvnløse Sovevognspassager", "2. Fem Herrer bliver skuffet", "3. En anden Klasses Billet", "4. De gales Generalforsamling", "5. Lakstøvlerne", "6. Sælhunden", "7. Samuel", "8. En Bogsamler", "9. Den bortførte Syngepige", "10. Brevet", "11.
Tilfældigvis er politikommissær Jules Maigret alene, for hans kone er i Elsass i et par uger, fordi hendes søster skal nedkomme med sit tredje barn på fire år! Maigret får en indskydelse og tager til Dordogne for at undersøge en gammel sag og for at besøge en gammel kollega. Han tager sovevognen til Villefranche fordi den er gennemgående, men han får en makker i sovevognen, som ligger og vrider og vender sig, så Maigret ikke kan sove. Manden græder også en gang imellem. Midt om natten tager manden grådkvalt sine støvler på med nogen besvær og går ud på gangen. Maigret står også op, for manden lukkede ikke døren ordentligt. Maigret ser manden åbne waggondøren og hoppe af toget, der netop har sagtnet farten. Maigret følger en pludselig indskydelse og hopper også af. Som tak får han en kugle i skulderen, hvilket giver en kraftig blødning. Maigret ser for sig at han skal forbløde midt på en baneskråning et helt ukendt sted på ruten. Han får sig kæmpet op og ser et vejviserskilt med teksten 3,5 km, men til hvor? Han går mod nærmeste gård og råber om hjælp, men besvimer så. En bonde samler ham op og transporterer ham på en hestevogn til Bergerac, hvor han bliver opereret og indlagt. Da han vågner op på hospitalet, står der fem mænd i værelset, forhørsdommeren, statsadvokaten, kriminalassistenten, en retsskriver og politilægen. Man mener nemlig at han er gerningsmand til to mord og et overfald i området. Maigret fortæller hvem han er og foreslår at de ringer til hans kollega Leduc, der har en gård i Villefrance. Leduc kommer til og bekræfter Maigrets historie til de lokales fortrydelse.
Leduc fortæller at man for en måned siden fandt en død kvinde Léontine Moreau fra Moulin-Neuf-gården. Hun lå på landevejen, kvalt og med en lang nål boret gennem hjertet. Senere overgik samme skæbne stationsforstanderens sekstenårige datter og senere forsøgte morderen sig med en stuepige fra hotellet på vej hjem fra et besøg ved sin bror. Hun var mere kampberedt og bed ham i hånden, så han flygtede.
De lokale vil helst ikke indrømme at det må være en af dem, så de har teorier om en gal, der holder til i skoven. Maigret skal holde sengen i mindst et par uger, men han får sin kone til at komme og pleje ham og de flytter ind på det bedste værelse på Hotel d'Angleterre. Her kan han fra sit vindue på første sal følge livet på torvet i Bergerac. Han søger også oplysninger på overlægen Dr. Rivaud og statsadvokaten Duhourceau. Statsadvokatens søster er sindssyg og spærret inde. Rivaud bor sammen med sin kone Germaine og sin svigerinde Françoise og rygtet siger at svigerinden er lige så meget hans kone som den anden. Maigret får også bøger om sindssygdom bragt fra kommunebiblioteket og kort over Bergerac. Byen tæller seksten tusind indbyggere, men det er jo nok en mand fra overklassen med viden om anatomi. Hvor mange er der af dem?
Maigret rejste fra Paris onsdag eftermiddag, blev skudt og indlagt torsdag og om lørdagen kom hans kone og de flyttede over til hotellet. Hun finder en togbillet på måtten til værelset om mandagen. Det må være tabt af nogen, der var med samme tog som Maigret og der var ikke nogen fra det tog, der stod af ved stationen. Så manden, der skød på ham, ser ud til at komme på hotellet og måske endda lytte ved døren? Selv hotelværten skriver Maigret på listen over mistænkte, sikkert med rette, for hotelværten har allerede haft tre koner, der alle er døde.
Og sin kollega Leduc udfritter han om hans kærlighedsliv og finder ud af at han har en nittenårig veninde, som er kokkepigens niece.
Maigret får hængt nogle plakater op, som udlover 100 franc, hvis man har oplysninger i sagen og han er sikker på at den gale også har været fordi, som han betror lægen, Leduc og statsadvokaten (der aller har været forbi). En pige fortæller at hun også er blevet overfaldet fornylig, men ikke fik set nok på gerningsmanden til at kunne identificere ham.
Kort efter finder man en død mand i skoven. Det ligner manden fra toget og han har et skudsår i tindingen, men hans pistol ligger i lommen og der mangler kun en kugle, så det stemmer dårligt med at han skulle have skudt på Maigret og have begået selvmord med en og samme kugle og så stukket pistolen i lommen. Maigret sender sin kone ud for at kigge nærmere. Og selv om alle gerne så ham på rekonvalescens på La Ribaudière - eller måske netop derfor - bliver han på hotellet. Den dødes fingeraftryk er sendt til Paris og der kommer svar tilbage at han hedder Meyer, kendt under navnet Samuel, og allerede er død for flere år siden i Algier. Han er jøde, leverer falske papirer og var dødsdømt i Algier for drabet på to andre forbrydere, men han døde i fængslet inden henrettelsen. Angiveligt. Doktor Rivaud har angiveligt arbejdet i Algeriet tidligere, men det kan myndighederne ikke finde papirer på. Faktisk heller ikke på en lægeeksamen. Statsadvokaten Duhourceau samler på utugtige billeder og bøger, hvilket alle ved, for der gik hul på en af hans bogpakker. Rivauds svigerinde var sekretær for Duhourceau og ordnede nok også andre tjenester. De to søstres ungpigenavn er Beausoleil og Maigret får fat i moderen Josephine, der fortæller om en karriere som syngepige, Françoise er også til stede og forsøger helt uden held at få moderen til at holde mund. Lidt efter flygter Françoise og dr Rivaud holder klar med en bil, men det får Leduc forpurret. De to flygter i stedet ind i hotellet og begår selvmord, inden Leduc kan forhindre det.
Maigret får bekræftet sin teori af Josephine. Rivaud hed dengang i Algier dr Meyer og hjalp sin far Samuel Meyer med at flygte. Han tog Germaine, Françoise og Josephine med til Frankrig. Germaine var den ældste, men ikke mentalt rask. Françoise blev gravid med Rivaud som faderen og resultatet var en lille pige, der nu er to år og bor ved Josephine.
Maigret bliver oppegående og tager hen til Duhourceau, der har brændt sine bøger og tabt sig en snes pund og er kommet til at se gammel ud. Han blev narret af Rivaud og Françoise til at tro at det var ham, der var far til den lille pige.
Rivaud stod bag det hele. Han elskede Françoise og beskyttede nidkært deres lykke. Hans far, Samuel Meyer, var blevet skør og havde flere kvindedrab på samvittigheden, så efter at det var mislykkedes at få ham af vejen ved at give ham penge, endte Rivaud med at skyde faderen. Nu er både Rivaud og Françoise døde og der er ingen grund til at rippe op i det hele. Maigret tager afsked med Duhourceau og tager hjem til Paris.
Glimrende lille krimi. som beskriver en halvstor provinsby og de mange underligheder, der kan foregå bag facaden.
Indeholder kapitlerne "1. Den søvnløse Sovevognspassager", "2. Fem Herrer bliver skuffet", "3. En anden Klasses Billet", "4. De gales Generalforsamling", "5. Lakstøvlerne", "6. Sælhunden", "7. Samuel", "8. En Bogsamler", "9. Den bortførte Syngepige", "10. Brevet", "11.
Show More
Faderen".Tilfældigvis er politikommissær Jules Maigret alene, for hans kone er i Elsass i et par uger, fordi hendes søster skal nedkomme med sit tredje barn på fire år! Maigret får en indskydelse og tager til Dordogne for at undersøge en gammel sag og for at besøge en gammel kollega. Han tager sovevognen til Villefranche fordi den er gennemgående, men han får en makker i sovevognen, som ligger og vrider og vender sig, så Maigret ikke kan sove. Manden græder også en gang imellem. Midt om natten tager manden grådkvalt sine støvler på med nogen besvær og går ud på gangen. Maigret står også op, for manden lukkede ikke døren ordentligt. Maigret ser manden åbne waggondøren og hoppe af toget, der netop har sagtnet farten. Maigret følger en pludselig indskydelse og hopper også af. Som tak får han en kugle i skulderen, hvilket giver en kraftig blødning. Maigret ser for sig at han skal forbløde midt på en baneskråning et helt ukendt sted på ruten. Han får sig kæmpet op og ser et vejviserskilt med teksten 3,5 km, men til hvor? Han går mod nærmeste gård og råber om hjælp, men besvimer så. En bonde samler ham op og transporterer ham på en hestevogn til Bergerac, hvor han bliver opereret og indlagt. Da han vågner op på hospitalet, står der fem mænd i værelset, forhørsdommeren, statsadvokaten, kriminalassistenten, en retsskriver og politilægen. Man mener nemlig at han er gerningsmand til to mord og et overfald i området. Maigret fortæller hvem han er og foreslår at de ringer til hans kollega Leduc, der har en gård i Villefrance. Leduc kommer til og bekræfter Maigrets historie til de lokales fortrydelse.
Leduc fortæller at man for en måned siden fandt en død kvinde Léontine Moreau fra Moulin-Neuf-gården. Hun lå på landevejen, kvalt og med en lang nål boret gennem hjertet. Senere overgik samme skæbne stationsforstanderens sekstenårige datter og senere forsøgte morderen sig med en stuepige fra hotellet på vej hjem fra et besøg ved sin bror. Hun var mere kampberedt og bed ham i hånden, så han flygtede.
De lokale vil helst ikke indrømme at det må være en af dem, så de har teorier om en gal, der holder til i skoven. Maigret skal holde sengen i mindst et par uger, men han får sin kone til at komme og pleje ham og de flytter ind på det bedste værelse på Hotel d'Angleterre. Her kan han fra sit vindue på første sal følge livet på torvet i Bergerac. Han søger også oplysninger på overlægen Dr. Rivaud og statsadvokaten Duhourceau. Statsadvokatens søster er sindssyg og spærret inde. Rivaud bor sammen med sin kone Germaine og sin svigerinde Françoise og rygtet siger at svigerinden er lige så meget hans kone som den anden. Maigret får også bøger om sindssygdom bragt fra kommunebiblioteket og kort over Bergerac. Byen tæller seksten tusind indbyggere, men det er jo nok en mand fra overklassen med viden om anatomi. Hvor mange er der af dem?
Maigret rejste fra Paris onsdag eftermiddag, blev skudt og indlagt torsdag og om lørdagen kom hans kone og de flyttede over til hotellet. Hun finder en togbillet på måtten til værelset om mandagen. Det må være tabt af nogen, der var med samme tog som Maigret og der var ikke nogen fra det tog, der stod af ved stationen. Så manden, der skød på ham, ser ud til at komme på hotellet og måske endda lytte ved døren? Selv hotelværten skriver Maigret på listen over mistænkte, sikkert med rette, for hotelværten har allerede haft tre koner, der alle er døde.
Og sin kollega Leduc udfritter han om hans kærlighedsliv og finder ud af at han har en nittenårig veninde, som er kokkepigens niece.
Maigret får hængt nogle plakater op, som udlover 100 franc, hvis man har oplysninger i sagen og han er sikker på at den gale også har været fordi, som han betror lægen, Leduc og statsadvokaten (der aller har været forbi). En pige fortæller at hun også er blevet overfaldet fornylig, men ikke fik set nok på gerningsmanden til at kunne identificere ham.
Kort efter finder man en død mand i skoven. Det ligner manden fra toget og han har et skudsår i tindingen, men hans pistol ligger i lommen og der mangler kun en kugle, så det stemmer dårligt med at han skulle have skudt på Maigret og have begået selvmord med en og samme kugle og så stukket pistolen i lommen. Maigret sender sin kone ud for at kigge nærmere. Og selv om alle gerne så ham på rekonvalescens på La Ribaudière - eller måske netop derfor - bliver han på hotellet. Den dødes fingeraftryk er sendt til Paris og der kommer svar tilbage at han hedder Meyer, kendt under navnet Samuel, og allerede er død for flere år siden i Algier. Han er jøde, leverer falske papirer og var dødsdømt i Algier for drabet på to andre forbrydere, men han døde i fængslet inden henrettelsen. Angiveligt. Doktor Rivaud har angiveligt arbejdet i Algeriet tidligere, men det kan myndighederne ikke finde papirer på. Faktisk heller ikke på en lægeeksamen. Statsadvokaten Duhourceau samler på utugtige billeder og bøger, hvilket alle ved, for der gik hul på en af hans bogpakker. Rivauds svigerinde var sekretær for Duhourceau og ordnede nok også andre tjenester. De to søstres ungpigenavn er Beausoleil og Maigret får fat i moderen Josephine, der fortæller om en karriere som syngepige, Françoise er også til stede og forsøger helt uden held at få moderen til at holde mund. Lidt efter flygter Françoise og dr Rivaud holder klar med en bil, men det får Leduc forpurret. De to flygter i stedet ind i hotellet og begår selvmord, inden Leduc kan forhindre det.
Maigret får bekræftet sin teori af Josephine. Rivaud hed dengang i Algier dr Meyer og hjalp sin far Samuel Meyer med at flygte. Han tog Germaine, Françoise og Josephine med til Frankrig. Germaine var den ældste, men ikke mentalt rask. Françoise blev gravid med Rivaud som faderen og resultatet var en lille pige, der nu er to år og bor ved Josephine.
Maigret bliver oppegående og tager hen til Duhourceau, der har brændt sine bøger og tabt sig en snes pund og er kommet til at se gammel ud. Han blev narret af Rivaud og Françoise til at tro at det var ham, der var far til den lille pige.
Rivaud stod bag det hele. Han elskede Françoise og beskyttede nidkært deres lykke. Hans far, Samuel Meyer, var blevet skør og havde flere kvindedrab på samvittigheden, så efter at det var mislykkedes at få ham af vejen ved at give ham penge, endte Rivaud med at skyde faderen. Nu er både Rivaud og Françoise døde og der er ingen grund til at rippe op i det hele. Maigret tager afsked med Duhourceau og tager hjem til Paris.
Glimrende lille krimi. som beskriver en halvstor provinsby og de mange underligheder, der kan foregå bag facaden.
Show Less
Genres
Publication
Kbh, Carit Andersens Forlag, 1944.
Description
'The father of contemporary European detective fiction' Ann Cleeves He recalled his travelling companion's agitated sleep - was it really sleep? - his sighs, and his sobbing. Then the two dangling legs, the patent-leather shoes and hand-knitted socks . . . An insipid face. Glazed eyes. And Maigret was not surprised to see a grey beard eating into his cheeks. A distressed passenger leaps off a night train and vanishes into the woods. Maigret, on his way to a well-earned break in the Dordogne, is soon plunged into the pursuit of a madman, hiding amongst the seemingly respectable citizens of Bergerac. Penguin is publishing the entire series of Maigret novels in new translations. 'Compelling, remorseless, brilliant' John Gray 'A supreme writer . . . unforgettable vividness' Independent… (more)
User reviews
LibraryThing member dougwood57
In Georges Simenon's 16th Maigret novel, our man manages to combine a routine police assignment with pleasure trip to visit a retired colleague in Bergerac. While on the long train trip south, however, a fellow passenger arouses Maigret's suspicions and when the fellow leaps from the train in the
Maigret catches a bullet for his trouble and awakes in Bergerac to find himself under suspicion of murder. Two local women have been killed in separate unexplained attacks with a ghoulish twist: The assailant pierced their hearts with a needle. The arrival of Maigret's friend, the former detective Leduc, soon dispels any notion of guilt and much to the chagrin of the local authorities Maigret's injuries prevent him from traveling.
With the assistance of Madame Maigret, the intrepid Paris detective works to solve the crime from his bed! He manages to unravel quite a tangled web of deceit - just when the local prosecutor has decided that the case has been resolved by the killer's suicide. Simenon also uses the story's location to express his disdain for the rustics who inhabit Bergerac (At one point, Maigret asks his wife if the town has a movie theater. She answers affirmatively, but adds that she had seen the theater's current attraction at least three years ago in Paris!).
The Madman of Bergerac has a few loose ends and the explanation of the murders is a bit far-fetched, but Simenon weaves an excellent subplot that takes center stage and ends with a bang - or two. Simenon gives us another entertaining Maigret story and as always it will not detain the reader for more than a few hours.
Show More
middle of the night Maigret follows suit. Maigret catches a bullet for his trouble and awakes in Bergerac to find himself under suspicion of murder. Two local women have been killed in separate unexplained attacks with a ghoulish twist: The assailant pierced their hearts with a needle. The arrival of Maigret's friend, the former detective Leduc, soon dispels any notion of guilt and much to the chagrin of the local authorities Maigret's injuries prevent him from traveling.
With the assistance of Madame Maigret, the intrepid Paris detective works to solve the crime from his bed! He manages to unravel quite a tangled web of deceit - just when the local prosecutor has decided that the case has been resolved by the killer's suicide. Simenon also uses the story's location to express his disdain for the rustics who inhabit Bergerac (At one point, Maigret asks his wife if the town has a movie theater. She answers affirmatively, but adds that she had seen the theater's current attraction at least three years ago in Paris!).
The Madman of Bergerac has a few loose ends and the explanation of the murders is a bit far-fetched, but Simenon weaves an excellent subplot that takes center stage and ends with a bang - or two. Simenon gives us another entertaining Maigret story and as always it will not detain the reader for more than a few hours.
Show Less
LibraryThing member BooksForDinner
****Spoilers*****
Two parts of this I found exceptional: the initial chapter that takes place mostly on the train and then after they jump of, and Maigret's dream as he finds himself unable to make progress on the case. Great writing.
Two parts of this I found exceptional: the initial chapter that takes place mostly on the train and then after they jump of, and Maigret's dream as he finds himself unable to make progress on the case. Great writing.
Subjects
Awards
Language
Original language
French
Original publication date
1932-04 (original French)
1940 (English: Sainsbury)
2015 (English: Schwartz)
Physical description
139 p.; 20.7 cm
Local notes
Omslag: Gerhard Madsen
Omslaget viser en mand, der hopper ud fra en togvogn. I forgrunden ses en mand med hat og frakke, der er ved at tænde sig en pibe
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Le Fou de Bergerac" af Mogens Voltelen
Omslaget viser en mand, der hopper ud fra en togvogn. I forgrunden ses en mand med hat og frakke, der er ved at tænde sig en pibe
Indskannet omslag - N650U - 150 dpi
Oversat fra fransk "Le Fou de Bergerac" af Mogens Voltelen
Other editions
Maigret og den gale fra Bergerac by Georges Simenon (Paperback)
Similar in this library
Series
Pages
139
DDC/MDS
| 843.912 |